Taylors har bestemt sig, for hvert år, at tappe og frigive en begrænset mængde Single Harvest Port, der er høstet 50 år tidligere.
Af alle portvinsproducenter råder Taylor’s over en af de største reserver af meget gammel fadlagret portvin. Deriblandt er en samling af sjældne Single Harvest Ports, som er portvine fra et enkelt år, der lagres til fuldstændig modenhed på egetræsfade og bliver tappet på flasker med høståret printet på etiketten.
Denne unikke og helt exceptionelle portvin har en flot mahognibrun farve, delikat og let krydret duft af honning, sirup, flødekaramel, sort peber og kanel samt koncentreret og fyldig, men samtidig silkeblød smag med et strejf af vilde urter og frisk mynte. Vinen har samtidig en skøn kompleksitet samt et godt syreindhold, som, vinens alder taget i betragtning, giver den en tiltalende friskhed efterfulgt af en lang og vedvarende eftersmag med et strejf af moden pære, mynte og citrus.
Denne harmoniske og elegante portvin er meget velegnet til desserter med nødder, crème caramel, jordbær, figner, ost eller som et hygge glas efter en god middag. Den bør serveres afkølet og er drikkeklar nu, for i modsætning til f.eks. Vintage Port, som modner i flasken, er disse Very Old Single Harvest Ports, som modner på egetræsfade og først tappes på flaske, når de er fuldstændig modne, klar til at blive drukket, lige så snart de er tappet.